Odin Award er en del af Odense Iværksætterfestival
Odin Award blev etableret i 2018 for at skabe et fællesskab for entreprenører på Fyn og i Odense. Hovedprisen bliver uddelt til en startup virksomhed, som har gjort det ekstraordinært godt. I løbet af årene er flere priser kommet til og i år er der 4 kategorier, hvor virksomhederne kan udmærke sig i. De 4 awards hedder Odin Award – Hovedprisen, Odin Tech, Odin Concept og Odin Young.
Til Odin Award fejres de bedste entreprenører, men også de startups der kæmper for at vokse hver dag. Odin Award har været en stor succes de forgangne år, og der arbejdes løbende på at udvikle eventet og skabe de bedste rammer for alle deltagerne.
Til årets Odin Award uddeles Hovedprisen, som gives til den mest succesfulde startup, hvis virksomhed samtidig har gjort sig særligt bemærket. Til at finde vinderen af hovedprisen har folkene bag Odin Award sammensat en jury af erhvervsfolk fra fynsk erhvervsliv.
Udover hovedprisen præsenterer Odin Award 2021 tre mindre kategorier som hedder Odin Tech, Odin Concept og Odin Young. Odin Tech går til en virksomhed som arbejder med droner, robotter, techsoftware eller hardwareløsninger og Odin Concept går til en startup som har fundet en unik, smart eller nytænkende ydelse. Den sidste award, som hedder Odin Young, er målrettet folkeskoleelever, hvor den bedste forretningsidé udvælges og kåres.
Odin Award er skabt af Coworking Plus, hvor visionen og DNA’et er at have et sted i konstant bevægelse med vidensdeling, netværk og kreative rammer. Dette skaber grobund for et hus, der udvikler sig sammen med sin brugere. Netværket består af mere end 100 virksomheder i huset. Med så mange virksomheder samlet ét sted oplever mange af vores coworkers, at det er lettere at få opgaver og at finde de rigtige samarbejdspartnere til de projekter, de sidder med.
Der afholdes månedlige events i Coworking Plus og med Odin Award sørger vi for en konstant udvikling af kulturen; både i huset og udenfor huset. Følg med på vores sociale medier, hvis du har lyst til at høre mere!
Odense Iværksætterservice hjælper folk som har en god forretningsidé eller personer som ønsker at starte selvstændigt som iværksætter. Her sidder erfarne konsulenter som tilbyder sparring og vejledning der hjælper med at klæde én på til rejsen.
Odense Iværksætterservice har indgået et samarbejde med Coworking Plus for at fremme iværksættermiljøet på Fyn og sammen hylde iværksættere til den årlige Odin Award, hvor ildsjæle fejres.
Følg os her for nyheder om næste begivenhed!